Fastvikle – den ultimative opfindelse til nybagte forældre

En fastvikle er noget af det mest smarte, der er opfundet i nyere tid til nybagte forældre. En slags slynge, der vikles rundt om ryggen på en ret kompleks måde. Men når først du kender til din fastvikle, er det ingen sag.

Det er rigtig god måde for dig at få klaret nogle af hverdagens gøremål, samtidig med at du holder opsyn med dit barn. I og med at dit barn er på maven af dig, fremfor på sofaen, og bare sidder ganske fint og komfortabelt, har du styr på hele verdenssituationen og forældregerningen på samme tid.

Den er ideel, da den støtter godt op om barnets ryg og generelt har barnet i en sådan positur, som er gavnlig for kroppen. Barnet får også den nærhed, der kræves i den første tid, hvor det er altafgørende, at du skaber et tæt bånd til dit barn. Ud over at en fastvikle kan bruges til at bære barnet på en nem måde, hvor du har hænderne frie, kan den også anvendes til mange andre praktiske ting, som vi kommer ind på her i indlægget.

Brug din fastvikle til amning og gynge

Ja, den er god nok. Du kan faktisk godt amme, mens du har den på. Du skal blot løsne bindingen og ligesom få barnet til at sænke sig lidt i højden. Og så hjælper det bestemt også på det, hvis du har en god bluse på, hvor du nemt kan få adgang til brystet. Efter endt amning, er det blot at hæve barnet til den ønskede position og igen spænde til, så du har fuld sikkerhed igen. Det er klart en fordel, hvis du sidder ned og ammer, når du løsner bindingen.

En fastvikle er typisk en smule kortere end fem meter, hvorfor du har ret meget materiale at gøre godt med. Det vil sige, at din fastvikle også kan bruges som gynge eller hængekøje. Du sætter den blot fast mellem træerne, som du ville gøre med en konventionel hængekøje – eller du kan lægge den på jorden og bruge den som en slags tæppe. Der er mange anvendelsesmuligheder, hvorfor det er et utroligt praktisk redskab, der er værd at have med alle steder.

Praktisk, god og ikke mindst smuk

Der er ikke noget smukkere end et nyfødt barn i en fastvikle. Det er så tæt på forældrenes favn, som det kan komme. Det er en praktisk beklædningsgenstand, kan man vist godt kategorisere den som. Og så er den ikke desto mindre god som erstatning til fx en barnevogn, når du skal gå en tur. Du slipper for at pakke for meget bagage, hvis du ikke ejer en bil eller bare ikke ønsker at have en stor barnevogn med. Du kan klare dig med en lille lift og din fastvikle, således at du har hænderne frie. Derfor er den så smart og utrolig populær blandt forældre med spædbørn. Den har mange navne – og med god grund er det en favorit på ønskelisten til et babyshower.