fliserens

Red dine fliser med fliserens

Hvis du ejer terrasse eller har andre former for flisebelægning på din ejendom, ved du hvor hurtigt stenene, bliver ramt af flisepest, alger og andet skidt. Har du prøvet at rense terrassen før, så ved du, hvor svært det er at få bare nogenlunde rent. Det kræver lang tid og mange kræfter, og det er ikke alle der har tiden eller energien til et sådan projekt.

 

Der findes mange forskellige metoder til at rense stenene på din terrasse og fjerne flisepest, men ikke alle er lige effektive. Herunder har vi samlet nogle tips og tricks til, hvordan du bedst klarer opgaven.

Vælg det rigtige værktøj til opgaven

Når man skal i gang med at rengøre sine fliser, er det vigtigt at vide, hvilket værktøj, der bedst kan håndtere opgaven. Der findes forskellige løsninger, men ikke alle er lige gode.

Terrassevasker

Det absolut bedste resultat i forhold til første omgang af rengøring, er uden tvivl en terrassevasker. Den er nem at arbejde med, og der bruges ikke kemikalier i forbindelse med denne type rengøring.

 

Ulempen ved denne metode er dog, at flisepest og andet skidt langsomt vender tilbage. Når man bruger en terrassevasker, fjernes alt mos og sand mellem fliserne, så der skal man være opmærksom, på at få fyldt fugerne op med eksempelvis fugesand.

Kost og sand

Metoden her kræver primært knofedt, kombineret med en stiv kost og sand. Tanken er, at man bruger sandet som en slags slibepapir, og så bruger kosten til at skrabe overfladen af dine fliser og dermed fjerne flisepesten.

 

Ulempen ved denne metode er, at den kræver MEGET arbejde og giver en ringe resultat. Hvis du har en større terrasse, er denne metode absolut ikke at foretrække og selv med det lille smule flisepest den fjerner, vender det lynhurtigt tilbage.

Tjek at du bruger de rigtige rengøringsmidler

Når det kommer til brugen af kemikalier og rengøringsmidler, er det vigtigt at have helt styr på koncentrationen af midlet, dosering, og andre forholdsregler. Man kan nemt komme galt afsted, hvis man bruger for stærke kemikalier og det kan også gøre mere skade end gavn på dine fliser.

Brun sæbe

Metoden med at bruge brun sæbe fungere ved. at man laver en blanding af brun sæbe og vand. Blandingen hældes på fliserne og så skrubbes der grundigt, med en stiv kost eller en form for børste. Derefter skylder man efter.

 

Ulempen ved denne metode, er at du bruger kemikalier på dine fliser og samtidigt, er det ikke super effektivt. Det kræver en del mere arbejde end nogle af de andre metoder.

Fliserens

Måden fliserens fungerer på er, at man gør fliserne der skal renses våde først. Derefter hælder du den opblandede fliserens på og så lader det stå i 20-30 minutters tid. Til sidst skrubber du grundigt efter, og skyller efter med masser af rent vand. Fliserens er uden tvivl den bedste løsning i det lange løb. Selvom det ikke klarer opgaven så flot som en terrassevasker i første omgang, så holder det flisepesten nede i længere tid.

 

Ulempen ved fliserens er, at arbejdet tager lidt længere tid end de andre metoder, da det skal stå og trække. Det er også et stærkt kemisk produkt, så det er vigtigt at man er opmærksom på dette.

Gør det selv eller professionel hjælp?

Selvom der findes rigeligt med metoder til gør-det-selv typen, så er det ikke alle der kan overskue opgaven. I det tilfælde bør man kontakte et dansk firma der kan levere professionel fliserensning. Sørg for at finde en med garantiordning og udtalelser der bakker op om deres kvalitet. Der er mange om buddet, så vær ikke bange for at få en “second opinion” når du leder efter et firma.

 

Nu er du forhåbentligt mere informeret og klargjort til at gøre en ende på alger og andre belægninger. God arbejdslyst!